Et sadelunderlag er, som navnet antyder, et underlag man bruger under sadlen. Det ligger således mellem hestens ryg og selve sadlen. Stort set alle ryttere anvender et sadelunderlag. Der findes rigtig mange forskellige underlag i mange forskellige materialer. Her giver vi dig nogle tips til hvilket underlag du bør købe til din hest, hvis du vil give din hest optimale betingelser for at præstere.

Sadelunderlaget funktion

Sadelunderlagets vigtigste funktion at beskytte sadlen mod snavs og sved fra hesten samt fordele trykket fra sadlen. Derudover tjener et smukt og smart sadelunderlag selvfølgelig også som dekoration når du er ude at ride til et stævne. Her er det smart at underlaget matcher den øvrige beklædning samt gamacher på hesten mv. – det er supersmart. De fleste ryttere har flere underlag, så de altid har et fint nyt underlag til stævner og et de bruger til at træne med.

Mange sadelunderlag er i dag lavet af gel eller skum, så de er ekstra skånsomme for hestens ryg. Samtidig er det fremstillet med bomuldsmateriale, som er svedtransporterende således sveden transporteres væk fra hestens ryg. Det er altid en god idé at vælge et sadelunderlag, hvor det ikke er syntetisk materiale ned mod hestens ryg – men et svendtransporterende materiale. Så sikrer du din hest den bedste komfort når du rider.

Sadelunderlag med lammeskind

Hvis du virkelig vil forkæle dig selv og din hest med et eksklusivt underlag, er et underlag af lammeskind noget af det bedste du kan få. Lammeskindet er naturmateriale, som gør at din hest kan ånde, samtidig er lammeskindet med til at fordele trykket fra sadlen. Du kan også få underlag med syntetisk lammeskind. VI foretrækker dog det ægte lammeskind, det er samtidig er meget tilpasningsvenligt. Lammeskind fås i mange prisklasser, men det er ofte noget dyrere end almindelige bomulds- eller gelé underlag. Med et lammeskindsunderlag skal du være meget opmærksom på vaskeanvisningen, det tåler nemlig ikke at du lige giver det en tur med kogevask.

Hvad koster et underlag?

Der findes underlag i rigtig mange prisklasser, det afhænger helt af materiale og kvalitet. Som nævnt er sadelunderlag af ægte lammeskind ofte nogle af de lidt dyrere underlag, mens underlag i bomuld eller andre materialer kan fås fra omkring 200 kr. Det kan dog ofte svare sig at købe de lidt dyrere underlag, i hvert fald hvis du vil have et, som også holder til en tur i vaskemaskinen!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation